Menu

Serie 2: Stærk 2. halvleg gav 2-1 sejr over topholdet FC Gribskov

10. juni 2015 kl. 21:27

Opstilling

4-2-3-1

Simon

Casper K – Jeppe – Jeff - Jannik

Stefan (C) - Pelle

Anders – Mark - Jacob

Nis

 

Yaser

Jonas

Daniel

 

Kampfakta

0-1               22 min FC Gribskov

1-1               62 min Stefan

2-1               73 min Anders H

 

Sløj første halvleg

Det var et Hundested hold som slet ikke var kommet ud af starthulerne til søndagens kamp og FC Gribskov var i total kontrol fra første fløjt.

Nis fik dog kampens mulighed i første halvleg efter 10 min, men manglede lige den sidste skarphed og afslutningen ramte desværre lige på keeperen.

FC Gribskov pressede godt på og havde bolden det meste af tiden, det gav pote efter 22 min da en høj bold blev sendt ind i feltet til deres store angriber som vendte rundt på Jeff og afsluttede fladt i det lange hjørne uden chance for Simon.

Kort efter fik hjemmeholdet et gult kort til først Mark og derefter Stefan gjorde at det blev spil til et mål resten af halvlegen, men det forblev 0-1 til udeholdet ved halvleg.

En første halvleg hvor boldbesiddelsen vel hed 70-30 i Gribskov favør, men uden at de spillede sig frem til de helt store chancer.

 

Forårets bedste Halvleg

For at dæmme op for deres totale boldbesiddelse blev der skiftet taktik til 4-4-2 i halvlegen og Yaser kom ind på højre kanten.

Det vendte kampen totalt og det var hjemmeholdet som domminerede store dele af 2 halvleg.

Forløsningen kom efter ca. 15 min da Yaser snød et par mand på kanten og kom i fri skudposition midt for mål, han afsluttede så godt at keeperen måtte give en ripost, og på den var Stefan hurtig og headede en fortjent udligning i kassen.

FC Gribskov havde et par enkelte muligheder i løbet af halvlegen men dem tog Simon sig stille og roligt af, han spillede igen en super kamp i målet.

Føringsmålet kom efter 73 min og lidt ud af den blå luft da en lang bold fra Stefan på 40 meter blev sendt i dybden til en Anders som var løbet i position bag gæsternes forsvar, han tog et fint træk uden om keeperen også trillede han sæsonmål nr. 14 langsomt i mål til stor jubel på hele stadion. 

Det sidste 5 minutter pressede FC Gribskov på med at sende lange bolde op, men det blev aldrig rigtig farligt og det endte med en fortjent 2-1 sejr. 

Super holdindsats igen i dag, og det blev til 10 forskellige spillere som fik stemmer, flest gik til Yaser der spillede en super halvleg på kanten. 

Status før sidste runde er nu at Hundested skal have hente flere point end BSV på lørdag for at rykke op til Serie 1. BSV møder rækkens nummer 4 Snekkersten på hjemmebane og vi skal selv en tur til Brødeskov på lørdag kl. 13:00.

Luk