Menu

FC Nordsjælland afholdte Matchday Training inden kampen mod OB

04. oktober 2015 kl. 22:04
Fredag d. 2. oktober
FC Nordsjælland afholdte Matchday Training fredag d. 2. oktober. Her deltog 20 U13-drenge, 2 U13-piger og 5 U10-drenge. Udover de 27 spillere fra Hundested, var der også et antal spillere fra andre klubber, så de var 40 i alt. De blev delt op i tre grupper og tre dygtige trænere fra FC Nordsjælland tog sig godt af børnene.
 
3 spillere fra FC Nordsjælland; Joshua John, David Moberg Karlsson og Mads 'Mini' Pedersen, kom lige forbi inden træningen for at sige god træning.
 
Der blev gået til den og spillerne var fokuserede og nød den kompetente træning på græsset, som normalt er forbeholdt Superligaen. 
En af pigerne syntes, det var rigtig godt, "men vi kunne godt have sluttet af med en kamp". 
 
Alle deltagerne skulle løbe æresrunde inden FC Nordsjællands kamp mod OB blev fløjtet i gang.
Lucas Mortensen (U10) var udtrukket til at være DHL Mascot, hvilket naturligvis var en kæmpe stor oplevelse for ham.
Efter kampen blev de fleste spillere og ventede, for at få autografer af spillerne.
 
Det var en rigtig god dag for både spillere og alle de forældre, som stod og så på.
 
Luk