Fans og spillere takker hinanden for en god sæson
Nederlag betyder at sæsonen er slut
Det var med ryggen mod muren at Hundested lørdag eftermiddag gik på banen i Albertslund Stadionhal. Hjemmeholdet havde vundet den første kamp i Hundested, så alt andet end en sejr ville sende AIF i finalen og HI på sommerferie - og græs.
Et totalt udsolgt udebaneafsnit med over 100 medrejsende Hundested-fans var et tydeligt bevis på, at troen på et godt resultat var til stede. Samtidig var HI’erne på lægterne, med BLOK D i topform, hovedkræfterne bag en fantastisk stemning i hallen denne eftermiddag. Som det lød fra tribunen når der en sjælden gang imellem skulle pustets ud, så “lød” det nærmest som en FGF kamp, når HI ikke var i gang.
På banen gav spillerne også alt, hvad de havde i sig. Måske manglede en enkelt eller to at ramme det absolutte topniveau, men indsats, energi og vilje, kunne der ikke sættes en finger på.
Svær første halvleg
Hvor sidste lørdags kamp i Hundested bød på kæmpechancer, specielt til HI, i de første minutter, var det en anderledes chancefattig indledning denne lørdag.
Begge hold havde fokus på det defensive, og når der så samtidig gåes til stålet rent fysisk, så bliver det ikke det ikke det kønneste og mest flydende futsal.
Til gengæld var der intensitet og fysik over hele linjen, hvilket også kastede en del gule kort af sig i løbet af kampen.
Det var dog hjemmeholdet, der var bedst spillende i første halvleg. AIF fik spillet sig frem til de fleste og de største chancer.
Efter en sekvens, hvor AIF havde most på og presset HI i bund, gik der hul på defensiven. Et hjørnespark endte Zaki, der igen på smukkeste vis flugtede bolden i kassen.
Kort efter var det Tim Wiese der var på spil. Wiese opsnapper en aflevering foran eget felt og driver bolden hele vejen op igennem banen. Frit skud midt for mål som HB parerer flot i første omgang, men desværre ryger returen lige ud i fødderne på Wiese, der i andet forsøg får skovlet bolden i mål.
Derfra har AIF ikke voldsomt travlt med at score yderligere, og Hundested får arbejdet sig mere ind i opgøret. Lars Bonde har bl.a. et par gode forsøg, hvor især et hug der tager indersiden af stolperoden kunne have fortjent bedre og bragt HI ind i kampen igen inden halvleg.
Stærk sidste halvleg i sæsonen
Hundested lagde sig dog ikke ned, og kom ud til anden halvleg med endnu mere vilje og energi. Det gav flere halve chancer i de første ti minutter, men AIF havde stadig god kontrol over begivenhederne.
Efter 31 minutter kom så den reducering, der pustede ny spænding ind i opgøret. Et tørt hug af fra distancen af Sebastian Skov finder Andreas Garro, Garro “El Pistolero” som det lød fra fansene, inde foran mål, hvor han lige får snittet kuglen nok til, at den snyder Boss i målet og gør ind. 1-2 og nyt håb og tænding.
Med 3 minutter tilbage gik HI i overtal og tog HB ud til fordel for Bonde i angrebsspillet. Desværre skulle AIF blot bruge sekunder før end de havde brudt en aflevering, og Ibrahim Badran køligt kunne sende bolden i det tomme mål.
Tim Wiese scorede endnu et mål, inden Rasmus Philipsen fik æren af at score Hundesteds sidste mål i sæsonen til slutresultatet 4-2 til AIF, efter en lidt atypisk kamp mellem de to hold, med væsentligt færre chancer end vi er vant til.
Haagh: Jeg er en stolt træner
- “Vi var på forhånd klar over, at det var en utrolig svær opgave vi stod overfor, men jeg synes virkelig, at drengene gav den et godt skud og pressede Albertslund denne lørdag.
Der var ild i øjnene, villighed til at slås for holdet og en kæmpe samhørighed spillerne imellem. Og så blev vi båret frem af 100 fantastiske medrejsende fans, der skabte en fantastisk positiv stemning og virkelig hjalp os i kampen.
Albertslund er et rigtig godt hold og var naturligvis farlige kampen igennem og havde nok flere chancer end os, men jeg synes vi forsøgte at tage initiativet med højt pres og vi kom også til de chancer kampen igennem, der kunne have sørget for resultatet, hvis vi havde været en tand skarpere.
Jeg synes, at nogle af de taktiske elementer vi havde snakket om i løbet af ugen bar frugt, og vi skabt nogle hele og halve chancer på det, fik nemmere ved at fastholde bolden i perioder, samt gjorde at vi havde et meget bedre pres kampen igennem.
Endnu engang kan jeg glæde mig over at vi i en semifinale mod et utrolig stærkt hold, kan vise tillid til 14 spillere, der alle fik spilletid. Derudover havde vi også et par stykker uden for kamptruppen, der sagtens kunne have indgået i truppen og i kæderne. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, når jeg kigger mod fremtiden og er sikker på, at vi kan blande os i toppen igen næste år, med den øgede erfaring alle mand har fået.
Jeg er en utrolig stolt træner. Både af spillerne, af vores klub og vores fantastiske fans - Tak.
Til sidst vil jeg gerne sige tillykke til Albertslund med to gode præstationer og en velfortjent finaleplads.“
Jægergaard: Vi stod sammen og gav alt
- “Vi tabte semifinalen i går, men jeg er utrolig stolt af holdets indsats. Vi mødte et rigtig dygtigt hold, som pressede os hele vejen. Alligevel stod vi sammen som et hold og gav alt, hvad vi havde.
Jeg synes at vi døde med støvlerne på. Vi har rykket os helt sindssygt meget i løbet af de sidste 8 måneder, hvor vi kontinuerligt har trænet 3 gange om ugen. Det er altså DM bronze vi vinder, efter kun vores 2. Sæson i ligaen. Det er imponerende!!
En kæmpe tak for den fantastiske opbakning fra Hundested! Det betød mere, end I tror!” 💙
Flyvholm: Resultatet lå i baghovedet
AIF’s anfører var naturligvis en glad mand, på trods af at han for en sjælden gangs skyld måtte gå fra banen uden mål. Vi spurgte ham, om den første kamp sad i hovedet på AIF, og hvad resultatet af den betød for returkampen.
- “Vi havde jo et resultat i baghovedet, men det gjorde ikke, at vi ændrede på vores spillestil. Så vi gik ikke ind til opgøret med en mere defensiv tilgang.
Jeg er faktisk nogenlunde tilfreds med vores 1. halvleg, den var ihvertfald bedre end i sidste weekend. Vi sad på næsten alt og kom også til halvleg med en 2-0 føring.
Stemningen var fra en anden verden! Det var så fedt, som spiller og løbe derinde og det var fra start til slut. Fedt med en propfyldt hal med så meget stemning og intensitet.”
Sløjt af DBU
Efter kampen blev begge holds spillere behørigt hyldet af deres respektive fans. AIF for deres fortjente plads i finalen mod Hjørring efter en flot sæson, og Hundested af deres mange medrejsende fans for holdets super flotte anden sæson som liga-hold.
En sæson, der ender med bronzemedaljer, og her fejler DBU efter min mening stort. Hvis man vælger et format, hvor begge de tabende semifinalister får bronze, så bør man for filan da sørge for, at medaljerne kan overrækkes efter den sidste semifinale. Det havde været en passende afslutning på sæsonen med medaljer foran masser af fans.
Når de er sagt, så bør bronzemedaljerne afvikles over en enkelt kamp mellem de to tabende semifinalister. Det hold, der endte øverst af de to i grundspillet kunne så have hjemmebane. Det ville i mine øjne være den bedste og mest sportslige måde at afslutte en sæson på.
