Menu

Futsal 2 rykker op i 1. division

image Futsal 2 rykker op i 1. division
Sune Raunkjær
22. februar 2026 kl. 14:19
Timm sikrer 1-0 sejr i lokalopgør
Futsal 2 rykker op i 1. division efter en smal og dramatisk 1-0 sejr over Frederiksværk. 

Begge hold skulle bruge en sejr for at rykke op, mens en uafgjort ville sende Vallensbæk i 1. division, og det var tydeligt, at der var meget på spil for begge hold. 

Hundested stillede op med et stærkt hold med flere liga-spillere i en dobbelt-jobber, og netop William Timm valgte en oprykningsfinale mod ærkerivalerne til at score sit første mål i den blå trøje - og det altafgørende mål i kampen. 

Det var længe en meget lige kamp, der lå og vippede på en knivsæg, alt imens det ubrugelige uafgjorte resultat lurede i kulissen. Hundesteds keeper, Christian Solhøj, leverede gode redninger på vigtige tidspunkter, og med Timm’s mål blev det HI der trak det længste strå. 

Det er fedt, at vi får Futsal 2 op i 1. division. Drengene har fortjent det, og som klub vil det styrke os markant, at vores spillere nu vil blive matchet på et noget højere niveau. Det vil rykke hele vores set up endnu et stort skridt fremad mod målet, der ultimativt må være DM-finalen”, udtaler formand Peter Fjeldal. 
Luk