Mads nagel er fuld f optimisme

‘Mini-Jæger’:
-Blod på tanden hos alle på holdet
En af klubbens unge spillere, Mads Nagel Pedersen, får en del spilletid i futsal_ligaen og er fast inde omkring truppen, og det glæder ham naturligvis.
-Det føles rigtig godt at få en masse minutter på banen og være en del af truppen hver gang. Jeg føler selv, jeg kan bidrage til holdet, og derfor giver det mig også en gnist til at forsætte. Derudover er det nogle fantastiske gutter, jeg spiller sammen med, som er gode til at hjælpe med min udvikling, fortæller Mads.
Hvordan ser du din egen udvikling som futsal-spiller❓
-Den ser jeg som en spændende rejse og indtil videre meget positiv. Hver træning giver mig chancen for at lære noget nyt, hvilket jeg også griber. Jeg kan mærke, jeg er blevet mere sikker i de beslutninger, jeg tager på banen samt mine tekniske færdigheder.
Nogle af de andre har kaldt dig ‘Mini-Jæger’ på grund af dine hurtige fødder, hvad tænker du om den sammenligning❓
-Om jeg lever op til navnet, må folk jo selv vurdere. Jeg tager det kun som et klap på skulderen, hvis folk siger det. Jeg arbejder meget på mine driblinger samt slutprodukt, som man kan se Jæger også har gjordt i mange år. Helt klart en spiller jeg gerne vil sammenlignes med, men om jeg bliver lige så god, må tiden vise.
Mads ser positivt på holdets muligheder i resten af sæsonen:
-Efter sejren over København kan jeg godt mærke, der er kommet blod på tanden hos alle på holdet. Alle yder deres bedste til træning og kamp, hvilket også gør det til et godt træningsmiljø at være i. Jeg ser 100% alle muligheder åbne i de resterende kampe, og hvis vi forsætter sådan, som vi har spillet i det nye år, så ser resten af sæsonen lovende ud.
HI’s næste opgave er ude 24. jan. kl.
19:00 mod Futsal Gentofte.