Spil til et mål i – men kun ét point.

I en kamp præget af regn og kedeligt vejr, dominerede HI fuldstændigt i første halvleg, hvor det kun var spil til et mål. Flere gange dansede bolden på målstregen, og alle forsøg på at score tilfaldt Hundested. Kort før pausen gik to spillere op i en hovedstødsduel, og selvom det var et hændeligt uheld, blev Ulrik Bonde sendt til 10 minutters pause.
I anden halvleg, stik imod spillets fordeling, fik Slangerup i det 53. minut scoret til 1-0. HI tabte bolden på midten af banen, og Slangerup OIF snuppede bolden, spillede den på fløjen og fladt ind foran en fri Slangerup OIF spiller, som scorede uden chance for Magnus Nielsen i HI målet. HI pressede stadigvæk på og havde alle chancer, men 15 minutter senere kom Slangerup på 2-0, da Magnus Nielsen på en tilbagelægning kom til at tabe bolden til en modstander, der sikkert spillede den ind foran mål. Det blev værre, da Slangerup ca. 5 minutter senere afsluttede på en fejl fra HI, hvilket resulterede i et selvmål til 3-0.
Trods modgangen viste HI stor moral og vilje til sejr. På 12 minutter kom der stor effektivitet fra HI's side. Nis Prior reducerede til 3-1, og 5 minutter senere scorede Casper Rytter til 3-2. I det 87. minut udlignede Nicklas Granzow. Lars Bonde ramte overliggeren, og Nis Prior headede til slut bolden i nettet til 3-4, men dommeren underkendte fejlagtigt målet for offside. Kampen endte således med et enkelt point til HI efter et stærkt comeback, men det burde have været alle 3 point, da HI var klart tættest på.
Næste kamp er på tirsdag d. 6. maj, kl. 19.00, hvor HI møder Gladsaxe Hero BK i 3. runde af pokalen på Hundested Stadion. Fredag d. 9. maj, kl. 18.30 møder HI Lynge Uggeløse IF i 17. runde på Hundested Stadion.