Vigtig sejr over Hørsholm
Vigtig sejr..!
Kæmpe fight gav 3 point
Der var søndag eftermiddag dømt ultra-vigtigt bundopgør, da HI hjemme tog imod Hørsholm. HI lå sidst da runden startede, men kunne med en sejr overhale både dagens modstander samt Ølstykke, der tabte lørdag til Virum.
Jeg kaldte i optakten på fight, fight, fight, og så måtte det pæne spil komme hvis det var, og jeg skal da love for, at vi fik fight på stadion i dag.
I flere perioder var gæsterne ovenpå og fik med megen boldbesiddelse presset HI godt tilbage, men det kneb for gæsterne at blive rigtigt farlige.
Hundested havde dog også gode perioder, hvor lidt flere ting lykkedes med bolden, og i de perioder blev HI farligere end modstanderne lykkedes med at blive.
Derfor var det også fortjent nok, at Jonas Mikkelsen gjorde det til 1-0 efter 25 minutter. Et godt drive med bolden fik Mikkelsen ind i feltet, hvor han køligt hamrede kuglen i kassen. Mikkelsen spillede i øvrigt en fremragende kamp, med drive i offensiven og bid i defensiven.
Lang 2. halvleg
Anden halvleg blev noget sværere for HI. Udeholdet havde bolden noget mere, men stadig uden at de blev rigtigt farlige. Der blev kæmpet fra alle mand, og udover Jonas Mikkelsen kan man nævne jernmanden Oliver Stougaard, der stædigt knoklede løs på højre back, Jeff fausild, der efter en sløj start spillede sig var og havde en vigtigt blokering i slutminutterne, samt indskiftede Magnus Palbo, der virkelig kom i vejen for meget.
Selvom presset mod Hundesteds mål til slut i kampen var stort, så red holdet imod, og Tobias Kilgod i målet kunnet efter en rigtig god kamp notere et clean sheet - og HI 3 vigtige point.
Haagh: “Vi lykkes med noget, men ikke med alt…”
- “Jeg synes at vi momentvis spillede en omgang fornuftig fodbold i første halvleg. Vi lykkedes med nogle af de ting vi gerne ville i opspillet, men det var naturligvis ikke alt der fungerede perfekt.
Det man til gengæld ikke kunne sætte en finger på, var drengenes indsats fra start til slut. Der blev arbejdet igennem og fightet for hver eneste bold og ingen blev ladt i stikken.
Det blev lidt grimt til tider i anden halvleg, men med kampens betydning in mente var det måske ikke så overraskende. Det var i hvert fald en kæmpe forløsning da dommeren fløjtede af og det var ikke meget træt men glad hold, der sammen fejrede sejren i omklædningsrummet efterfølgende.
De gode relationer bringer os langt, og var i den grad med til at arbejde de tre point hjem til os i dag. Vi arbejder benhårdt videre frem mod næste weekends kamp.”
Nu venter en udekamp mod Snekkersten i næste weekend inden naboerne fra Frederiksværk kommer på besøg lørdag den 17. oktober kl 14:00.
DET SKAL NOK BLIVE INTERESSANT..!